Hummus. Det var for mig en ting, jeg spiste rigtig meget af, da jeg lige var begyndt at spise plantebaseret. Hummus er perfekt sammen med brød, til at dyppe grøntsager i eller bare til en salat. Jeg giver dig her nogle sjove og farverige måder at lave hummus på. Det giver farve i hverdagen og lidt ekstra for smagsløgene.
Opskriften er fra min første kogebog Grønskolling. Fotos af Lykke Rump.
Hummus i Regnbuens Farver
Hummus med masser af smag. Brug det til dip, sandwiches, wraps, til brød og meget mere. Den klassiske hummus kan blendes med de fleste grøntsager. Prøv også at blende med bagt græskar, chili sauce eller ærter.
Antal: 4 personer
Equipment
- Stavblender, foodprocessor eller powerblender
Ingredienser
Klassisk hummus opskrift
- 240 g kogte kikærter svarer til en dåse drænede kikærter
- 1-2 fed hvidløg
- 1 spsk tahin eller peanut butter
- 1/2 citron
- 2-3 spsk ekstra jomfru olivenolie
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1/2-1 dl vand efter behov
- salt og peber
Spinathummus
- 1 portion færdiglavet klassisk hummus
- 50 g frisk spinat
- 1 håndfuld frisk basilikum
Gulerodshummus
- 1 portion færdiglavet klassisk hummus
- 2-3 gulerødder
Rødbedehummus
- 1 portion færdiglavet hummus
- 1-2 rødbeder
Sådan gør du
Klassisk hummus
- Lad kikærterne hvile i en skål med koldt vand natten over, mindst 10-12 timer. Kog kikærterne i nyt letsaltet vand i ca. 40-45 minutter. Du kan også bruge kikærter fra dåse, hvor de er kogt på forhånd, her skal du blot dræne vandet fra og skylle kikærterne.
- Blend de kogte kikærter med olie, hvidløg, tahin, saften fra lime, spidskommen og koriander. Blend det hele sammen i en skål, med en stavblender, til kikærterne er blendet helt ud.
- Tilsæt en smule vand for at få den rette konsistens og smag til med salt og peber.
Spinathummus
- Skyl det friske spinat og de friske basilikumblade, og blend det hele godt sammen med din klassiske hummus.
Gulerodshummus
- Lav en klassisk hummus og anvend gerne peanut butter i stedet for tahin. Skyl, skræl og riv gulerødder på et rivejern. Blend de revede gulerødder sammen med den færdige hummus.
Rødbedehummus
- Skræl rødbeder og riv dem på et rivejern. Du kan også vælge at koge dem møre. Blend revet rødbede eller kogte rødbeder med den færdiglavede hummus.