Vegansk nøddeost (med cashewnødder)

Reklame for min kogebog Vegansk

I sidste uge delte Alt for Damerne 7 opskrifter fra min kogebog Vegansk i deres blad. De delte blandt andet opskriften på en italiensk salat med nøddeost. I tilfælde af at du ikke købte sidste uges Alt for Damerne, deler jeg her opskriften på nøddeosten, som blandet kan bruges på salater eller som del af en snackplatte som vist på billedet. I morgen deler jeg opskriften på Italiensk salat, hvor nøddeosten bruges som topping.

Hvis du endnu ikke har fået fingrene i min kogebog Vegansk (læs mere her), hvor opskrifterne er fra, så kan den købes på Saxo (reklamelink) eller hos GreenGoddess.dk (reklamelink).

vegansk ostebord
Foto af Columbus Leth, fra min kogebog Vegansk
Vegansk nøddeost (med cashewnødder)
Author: Johanne Mosgaard
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4 personer
Vegansk alternativ til ost baseret på nødder. En skøn og cremet nøddeost der er perfekt til at smøre på knækbrød eller brug som topping på salater.
Ingredients
  • 200 g usaltede cashewnødder
  • 1 citron, saft heraf
  • 2-3 tsk æblecidereddike
  • 1 dl gærflager
  • 1 knivspids havsalt
  • 1 osteklæde eller rent viskestykke
Instructions
  1. Stil nødderne i blød i mindst 6 timer, gerne natten over.
  2. Hæld vandet fra, og blend nødderne fuldstændig i en foodprocessor eller kraftig blender sammen med citronsaft, æblecidereddike, gærflager og salt, til det bliver en cremet masse.
  3. Læg en si i en skål, og dæk sien med et osteklæde.
  4. Hæld den blendede masse i osteklædet, og luk til med elastik eller snor.
  5. Lad osteklædet stå på en si over en skål i køleskabet i 12-24 timer.
  6. Åben forsigtigt dit osteklæde og tag den færdige nøddeost ud.
  7. Server som del af et snackbrod som vist på billedet eller brug det som topping på salater.
Notes
Tip: Tilsæt evt. friske kryddeurter, f.eks. dild eller krydderier for smag.

3 Comments
  1. Hej
    Det var da godt nok meget citronsaft er skulle i. Det blev en citronost. Det var jo ikke meningen. Citronsaften overdøver det hele. Hmm hvad kan man lige gøre ved det ?

    1. Hej Sussie
      Kan være du bruger kæmpe citroner 😉 Jeg bruger en lille økologisk citron. Du kan tilsætte mindre citronsaft eller undlade.
      Mvh Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.