En Farverig Salatbowl og Hasselback Søde Kartofler og Pesto

Reklame for Fiskars

Jeg har tidligere nævnt at du kommer langt i køkkenet med en god pande og nogle gode knive. Sidst nævnte har jeg selv haltet lidt bagud med og derfor var timingen perfekt, da knivene fra Fiskars kom med posten. Jeg har testet knivene den sidste måneds tid og jeg kan helt ærligt sige at jeg er virkelig glad for mine nye knive.

Mit første indtryk var at knivene er meget lette, de er nemlig lavet i titanium, hvilket har gjort det muligt at producere knive på kun 51 gram, der samtidig er virkelig holdbare. De er produceret med den innovative LZR-EDGE teknologi der øger knivens levetid og holder kniven skarp i længere tid end normale knive. Og så ruster de aldrig. Udover at være virkelig skarpe, så er knivene også pæne. Håndtaget har et 3D-mønster der både giver et ergonomisk og sikkert greb. Så de er altså også virkelig rare at have i hånden. For selvom knivene er lette så er der en rigtig fin vægtbalance mellem blad og håndtag.

Serien består af fire knive: kokkeknive i to størrelser, en santokukniv og en urtekniv.

Du kan læse mere om knivene på Fiskars hjemmeside.

For at teste de nye knive har jeg afprøvet dem på en masse grøntsager herunder græskar, rodfrugter, kål og løg. Til denne opskrifter testede jeg dem ved at lave hasselback søde kartofler og fine avocadoskiver. Jeg tror at mange har en idé om at det kun er til kød at der er behov for gode knive, men de er altså mindst lige så vigtige til grøntsagmad. Hvordan filan skal du ellers få skåret et græskarhoved over i to eller snitte helt fintsnittet kål. Vi har vidst alle prøvet at skære en tomat med en sløv kniv, hvor tomaten ender med at blive helt splattet ud og skiverne bliver alt for tykke. Jovist, det kan godt lade sig gøre med en dårlig kniv, men du skal bruge alt for mange kræfter og resultatet bliver sjældent lige så flot.

Farverig buddha bowl

En Farverig Salatbowl og Hasselback Søde Kartofler og Pesto

Ret: Salat, Store måltider
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 500 g søde kartofler
  • 4-5 spsk grøn pesto
  • 300 g bulgur
  • 1-2 tsk stødt gurkemeje
  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • 250 g tørrede (500 g kogte) grønne linser
  • 1 squash
  • 2 røde snackpeber
  • 2 modne avokadoer
  • Friskkværnet peber
  • Flagesalt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft og skyl og skrub de søde kartofler. Læg hver sød kartoffel mellem to grydeskeer og skær fine riller uden at skære igennem de søde kartofler. Grydeskeerne sørger for at du ikke skær igennem kartoflerne, men rammer dem inden du skærer igennem
  • Pensl de søde kartofler med pesto og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 30 minutter indtil de søde kartofler er helt møre.
  • Hæld bulgur i en gryde med 5 dl vand, stødt gurkemeje og grøntsagsbouillon. Bring i kog og kog i ca. 5 minutter og lad det derefter trække med låg i 10 minutter.
  • Skyl de grønne linser og kog dem i rigeligt vand i ca. 20-25 minutter.
  • Skær snack peber i tynde skiver.
  • Skær avocado over på langs, fjern sten og pil skallen forsigtigt af. Skær hver halvdel i tynde skiver.
  • Anret nu din bowl med det kogte gurkemeje-bulgur, en sød bagt kartoffel, kogte linser, snack peber og en halv avocado. Drys med friskkværnet peber og flagesalt. Server med ekstra pesto.
1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.