Cremet rødbedesuppe toppet med ristede kikærter
Skøn og cremet rødbedesuppe med et strejf af chili og en dejlig cremet konsistens. Perfekt til vinterhalvåret, hvor rødbede er i sæson i Danmark.
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid25 minutter min
Samlet tid35 minutter min
Servings: 4 personer
Author: Johanne Mosgaard
- 1 kg rødbeder
- 500 g kartofler
- 2 løg
- 8 dl vand
- 2 tsk grøntsagsbouillonpulver eller 1 bouillonterning
- 1 dåse kokosmælk
- cayennepeber eller chilipulver efter smag
- Salt og peber
Ristede kikærter
- 240 g kogte kikærter svarer til en dåse kikærter, drænede
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk stødt chilipulver
- 1 spsk sirup fx ahorn- eller agavesirup
- 1 tsk salt
Til servering
- Havrefraiche eller sojayoghurt
Skræl rødbeder og kartofler, skær dem i tern og kom i en stor gryde sammen med grofthakkede løg. Tilsæt vand og bouillon og bring grydens indhold i kog.
Skru ned til middel varme og lad det småkoge i 20-25 minutter, indtil rødbeder og kartofler er møre. Blend grydens indhold godt igennem med en stavblender og rør en dåse kokosmælk i suppen.
Spice up med cayennepeber eller chilipulver efter din smag.
Server med ristede kikærter og lidt havrefraiche.
Ristede kikærter
Du kan enten bage dem i ovnen eller riste dem på panden.
Pande: Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen. Steg dem på panden til kikærterne bliver karameliserede og gyldne.
Ovn: Varm ovnen på 200 grader varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir. Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen og fordel dem på bagepladen.Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter.
Server på salater, som snacks eller topping på suppe.