Barbecue Pulled Jackfruit

Jackfruit (på dansk jackfrugt) er ikke ligefrem en hyppig ingrediens i det danske køkken, men er en frugt, som bruges mest i det asiatiske køkken. Jackfruit er rent faktisk nationalfrugten i Bangladesh. I Danmark er det nemmest at skaffe jackfruit på dåse. Her skal man gå efter den, som ligger i vand – og ikke den, som ligger i sirup, da sirupversionen mest bruges i desserter. Du finder jackfruit på dåse i de fleste asiatiske specialbutikker.


Opskrift til 4 personer

2 rødløg

2 spsk. brun farin

1 spsk. olie

200 gram champignon

2 dåser jackfrugt

2 revne gulerødder

140 gram tomatkoncentrat

1 dl vand

2 spsk. teriyaki sauce

1 spsk. sojasauce

Stærk chilisauce

Hak løgene fint og steg dem i lidt olie sammen med brun farin i en gryde. Når løgene er stegt gyldne, og sukkeret karamelliserer, tilsættes finthakket champignon. Si vandet fra dåsen med jackfruit og skyl frugten, skær den i mindre stykker, og tilsæt den i gryden sammen med revne gulerødder, tomatkoncentrat, vand og teriyaki sauce.

Lad retten koge op, og lad den herefter stå og simre med låg ved lav varme i en times tid – eller mere. Rør jævnligt i retten og hak lidt i jackfruit’en med en grydeske. Til sidst smages retten til med sojasauce.

Fyldet bruges i en burger sammen med stærk chilisauce.

No Comments Yet
  1. Den variant af jackfruit jeg har kunne finde hedder “young green”. (Foruden den i sirup). Jeg går ud fra det er en umoden frugt. Ved du om den kan bruges. Jeg har ikke prøvet jackfruit før.

  2. Vil det kunne være muligt at bruge den der ligger i sirup og så bare skylde det godt. Hvis man nu ikke bruger farinen? 🙂
    Har ledt over alt efter den i vand, men kan kun finde “dessert” versionen

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.