Veganske brunkager

Krydrede og sprøde brunkager inspireret af min bedstemors opskrift – men i en vegansk udgave uden mælkeprodukter. En simpel opskrift med ingredienser du kan få i dit lokale supermarked. Du kan bruge opskriften til både brunkage-figurer og til almindelige brunkager. 

Opskrift opdateret 2021

veganske-brunkager

Veganske brunkager

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid12 minutter
Afkøling (i køleskabet)1 time
Samlet tid1 time 22 minutter
Ret: Grøn jul, Julemad
Køkken: dansk
Antal: 2 bageplader
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 100 g smørbar blok fx fra Violife eller Naturli (vigtigt at det er den faste blok)
  • 100 g sukker fx rørsukker
  • 50 g sirup fx ahornsirup
  • 75 g finthakkede mandler
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk nelliker
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk potaske
  • 1 spsk vand
  • 175 g hvedemel

Sådan gør du

  • Smelt smørbar blok, sukker og sirup i en gryde ved middel varme, indtil det begynder at simre og sukkeret bliver opløst. Det er vigtigt at det ikke koger. Tag sukkermassen af varmen og hæld det i en stor skål. Tilsæt de finthakkede mandler, kanel, kardemomme, nelliker, ingefær og bagepulver. Rør potaske ud i et glas med en spiseskefuld vand og tilsæt det til skålen.
  • Tilsæt mel lidt efter lidt og rør dejen sammen med en grydeske. Del dejen op i to og rul dem til to aflange og tykke pølser. Pak dem ind i bagepapir eller husholdningsfilm. Læg brunkagedejen i køleskabet i en time (eller mere) eller i fryseren i ca. 15 minutter. Hvis du vil lave brunkage-figurer, kan du undlade køleprocessen, drysse lidt mel på bordet og rulle dejen ud og stikke figurer ud.
  • Forvarm ovnen til 200 grader over- og undervarme.
  • Tag rullerne med brunkagedej ud af køleskabet og skær dejen i ca. 0,5 cm tynde skiver. Fordel skiverne på to bageplader beklædt med bagepapir. Bag brunkagerne (en plade af gangen) i ca. 6-8 minutter (afhængig af din ovn).
  • Lad brunkagerne køle helt af, enten på bagepladen eller træk forsigtigt bagepapiret over på en rist - det er først når de er kolde de bliver sprøde.
  • Opbevar dem ved stuetemperatur i f.eks. kagedåser (når de er helt afkølet) – de kan sagtens holde sig hele december.
Veganske brunkager
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.