Sukkerfri bønnebrownies

Lækre sukkerfrie, glutenfrie og mælkefrie brownies lavet på sorte bønner og med raw kakaopulver. Jeg må indrømme at det er en af de bedste brownieopskrifter jeg har lavet smagsmæssigt. Bønnerne giver en perfekt fudgy konsistens og mætter samtidig på grund af deres høje proteinindhold. Den er super nemme at lave, så det er bare med at komme i gang.

Bønnebrownies

Denne opskrifter ca. 9 stykker brownie (en lille form)

250 gram kogte sorte bønner (1 dåse)

2 spsk. fast kokosolie (ca. 40 gram)

50 gram ahorn- eller agavesirup

1/2 dl mandelmælk

50 gram dadler

1-2 tsk. vaniljeekstrakt el. 1 vaniljestang

3 spsk. rå kakaopulver el. anden usødet kakaopulver

1/2 tsk. bagepulver

40 gram havregryn**

1 knivspids salt

Evt. 100 gram mørk chokolade (mindst 70 % og gerne sukkerfri)

*Brug glutenfrie havregryn, hvis du er glutenintolerent. 

Ovnen tændes på 175 grader (almindelig ovn). Imens blendes alle ingredienserne sammen med en god stavblender eller i en foodprocessor – blend indtil der ikke er klumper tilbage. Dejen skal være tyk (lidt a la en tyk hummus). Tilsæt evt. 100 gram hakket mørk chokolade og vend det i dejen.

Dejen fordeles i et lille ovnfast fad som er dækket med et stykke bagepapir. Brug en dejskraber til at fordele den tykke dej i fadet.

Bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter. Det afhænger lidt af din ovn, men når kagen har fået ca. 20 minutter (i nogle ovne skal den have lidt mindre, i andre mere) og kagen har sat sig, er den klar. Når du har prøvet at lave kagen første gang i din ovn vil du helt sikkert finde det perfekte tidspunkt, men det gør ikke den store forskel om den får 19 eller 21 minutter.

Lad den køle helt af inden du skærer den ud og serverer den – stil den evt. i køleskabet, hvis den skal være ekstra fast i konsistensen. Konsistensen på kagen er ligesom en brownie normalt er – fudgy og lækker. 

Skær kagen i små firkanter og server med frisk frugt eller banan is.

 

—- Indlægget kan indeholde affiliate links, hvilket vil sige, at hvis du køber nogle af de varer jeg linker til, får jeg et mindre beløb af virksomheden bag. Pengene bliver brugt på at drive denne side. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og anbefaler —-
25 Comments
  1. Hej Johanne,

    Tak for god inspiration og lækre opskrifter. Kan man bruge Kidney bønner i stedet for sorte bønner?

    Vh Julie

    1. Hej Julie
      Ja det kan du sagtens. Kikærter og hvide bønner kan også bruges 🙂
      Rigtig god fornøjelse.
      De bedste hilsner
      Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.