Nemt og lækkert softkernebrød helt uden gluten. Det minder mest af alt af rugbrød, men indeholder ikke rug, men derimod masser af kerner og havremel. Dejen kan laves på 15 minutter og skal bages ca. en time i ovnen, det er derfor også et utrolig nemt brød at lave når tiden er knap.
Glutenfrit softkernebrød
Author:
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: et stort brød
Glutenfrit og mælkefrit softkernebrød der minder om rugbrød.
Ingredients
- 3 spsk loppefrøskaller el. 3 tsk fiber HUSK
- 5 dl lunken vand
- 1 dl neutral sojayoghurt eller havrefraiche
- 2 spsk mørk sirup, f.eks. agavesirup
- 2 spsk olivenolie
- 100 g hørfrø
- 100 g græskarkerner
- 100 g solsikkekerner
- 1-2 tsk kulør eller carobpulver for rugbrødsfarven
- 250 g glutenfrit havremel
- Ekstra græskarkerner til at drysse ovenpå
Instructions
- Rør loppefrøskaller op med lunken vand i en stor skål. Lad det stå og trække i 5 minutter, imens du finder de andre ingredienser frem.
- Rør sojayoghurt, ahornsirup og olivenolie med og tilsæt alle kernerne.
- Tilsæt kulør eller carobpulver for at få den “rigtige” rugbrødsfarve.
- Tilsæt havremel lidt efter lidt under omrøring indtil dejen er rimelig fast, det skal stadig være en “våd” dej.
- Hæld dejen i mellemstor rugbrødsform (jeg lægger et stykke bagepapir i formen). Skrab dejen ned i formen med en dejskraber. Drys med ekstra græskarkerner på toppen.
- Bag brødet ved 200 grader varmluft i ca. en time.
- Lad brødet køle HELT af inden det skæres op.
- Server en lækker smørespread, avocado eller andet lækkert pålæg.
Hvis det skal være helt glutenfrit skal man ikke bruge bygmaltsirup 🙂
Det har du helt ret i Boel, det skriver jeg lige i opskriften 🙂