Mættende hokkaidosuppe med røde linser og ingefær

Det er græskarsæson. Jeg har i år haft held med hokkaido græskar i min køkkenhave. Andre græskar sorter kan også sagtens bruges til denne opskrift. Jeg elsker suppe, især supper der mætter og smager af noget, derfor har jeg tilsat røde linser, for at få suppen til at mætte godt og ekstra meget topping.

hokkaidosuppe med topping

Mættende hokkaidosuppe med røde linser og ingefær
Author: Johanne Mosgaard
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4 personer
En skøn græskarsuppe med linser til de kolde dage i efteråret. Linserne får suppen til, at mætte godt, da de har et højt indhold af protein.
Ingredients
  • 1 stort løg
  • Friskrevet (eller stødt) ingefær efter smag
  • 1 hokkaido græskar
  • 150 g røde linser
  • 1 liter vand
  • 1 grøntsagsbouillon terning eller 1 tsk bouillonpulver
  • Olivenolie til stegning
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt
  • Forslag til topping:
  • Stegt palmekål
  • Stegte kantareller
  • Grønne linser
  • Ristede pinjekerner
Instructions
  1. Hak løg og frisk ingefær groft og svits det i en gryde med lidt olie.
  2. Skyl og skær hokkaido græskar op på midten (brug en god kniv, evt. en brødkniv, hvis du har svært ved at komme igennem dit græskar).
  3. Skrab kernerne ud og skær resten af græskaret i grove tern (med skrællen på). Tilsæt græskarternene i gryden sammen med røde linser.
  4. Dæk grydens indhold med vand og tilsæt grøntsagsbouillon.
  5. Kog det hele op med låg og lad det herefter simre ved middel varme i ca. 20 minutter til linserne og græskar er helt møre.
  6. Blend det hele grundigt sammen med en stavblender, eller hæld det i en almindelig blender, så det bliver en cremet og lækker suppe.
  7. Smag til med salt og peber – evt. lidt ekstra ingefær.
  8. Server med lækker topping, se forslag i opskriften.

 

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.