Marys pandekager

Klassiske pandekager, som Rasmus Klumps mor Mary laver dem. Denne opskrift har dog lidt mindre sukker og er lavet med fuldkornsmel, men jeg er sikker på at hun ville godkende dem alligevel. Når Rasmus Klump og vennerne kommer hjem, står hun altid klar med et bjerg af pandekager. Du kan også sagtens lave et bjerg af Marys pandekager, hvis du ganger portionen op.

Denne opskrift indeholder affiliate links fra Helsehelse.dk 

Server med en lækker hjemmelavet marmelade, med frisk frugt eller hjemmelavet banan is. Det er et hit hos både børn og voksne.

maryspandekager3

Opskrift til 4 personer

600 ml plantemælk, f.eks. mandel- eller havremælk

2 små modne bananer

2 tsk. vaniljepulver eller en vaniljestang

1 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

1 knivspids havsalt

2 spsk. kokossukker eller rørsukker

50 gram havregryn

100 gram fuldkornsspeltmel el. fuldkornsrismel for glutenfri version

Kokos- eller rapsolie til stegning

Mandelmælk og bananer blendes grundigt sammen, enten i en skål med en stavblender eller i en blender. Vaniljepulver, kardemomme, bagepulver, havsalt og kokossukker tilsættes og blendes med. Havregryn blendes også med og til sidst tilsættes speltmel lidt efter lidt. Blend hele dejen godt igennem.

Lad dejen stå og trække i omkring 15 minutter inden brug.

Varm en pande op med en lille smule olie, jeg bruger en god slip-let pande eller en rigtig pandekage pande. Har du en god pande behøver du næsten ikke bruge olie, kun en smule for hver 3. pandekage du steger.

Hæld dej på panden. Afhængig af, hvor stor din pande er, finder du hurtigt ud af, hvor meget dej du skal bruge per pandekage. Jeg har en stor pande og bruger ca. 1 1/2 dl dej per pandekage.

Steg pandekagerne jævnt på begge sider.

Server med hjemmelavet marmelade, eksempelvis sukkerfri marmelade eller hjemmelavet nutella.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.