Det gik op for mig i sidste uge at jeg slet ikke har delt min yndlings pesto her på bloggen. Pesto med bagte peberfrugter og soltørrede tomater. Denne pesto begyndte jeg at lave for omkring 6 år siden, da jeg lige var flyttet hjemmefra. Nogle af ingredienserne har ændret undervejs, og er nu endt ud i denne skønne og smagfulde pesto.
Peberfrugt Pesto
Opskrift til 1 stort glas pesto (ca. 500 ml)
2 peberfrugter*
100 gram soltørrede tomater
50 gram cashewnødder eller 20 gram gærflager
1-2 fed hvidløg
ca. 1 dl koldtpresset sesamolie eller olivenolie (alternativt vand for oliefri version)
Saften fra en halv lime
En smule havsalt eller urtesalt
Udstyr: en god blender eller stavblender
*Alle farver peberfrugter kan bruges, men sørg for at bruge samme farver, for at få en smuk og ensartet farve.
Start med at forvarme ovnen til 200 grader varmluft. Imens skæres peberfrugterne over i to og kernerne fjernes. Peberfrugterne lægges på et stykke bagepapir på en bagerist, og bages i ca. 20 minutter til skindet er let gyldent.
De bagte peberfrugter blendes i en blender, sammen med soltørrede tomater, cashewnødder el. gærflager, hvidløg, olie (eller vand) og limesaft. Hvis nødvendigt, kan du tilsætte lidt mere olie eller vand. Blend pestoen godt igennem og smag til sidst til med salt.
Server pestoen på pizza, til brød, i en wrap, en sandwich eller i en pastasalat.
Pastasalat med Peberfrugt Pesto
Opskrift til 4 personer
500 gram fuldkorn pasta skruer eller brune ris pasta skruer (for glutenfri version)
300 gram frosne grønne bønner
Halv portion peberfrugt pesto fra ovenstående opskrift
ca. 50 gram frisk spinat
Kog pasta efter pakkens anvisning. Imens svitses de grønne bønner på en pande til de er helt tøet op, men stadig har bid.
Skær de stegte bønner i mindre stykker. Vend det kogte pasta og bønerne med peberfrugt pestoen. Hak spinat fint og vend det i pastasalaten.
Server salaten som tilbehør til f.eks. grillede grøntsager eller falafler.