Den skønneste marmelade, helt uden raffineret sukker og proppet med omega-3 fedtsyrer. Jeg bruger den til peanutbutter & jelly madder, pandekager eller brug den, hvor du nu normalt bruge en lækker marmelade.
Hjemmelavet Marmelade med Dadler & Chiafrø
Author:
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: et glas marmelade
Nem og velsmagende marmelade uden raffineret sukker og konserveringsmidler.
Ingredients
- 300 g bær (f.eks. brombær, blåbær, hindbær eller jordbær)
- 100 g dadler u. sten
- 4 spsk chiafrø
Instructions
- Hæld bær i en gryde kog det dem langsomt op. Lad bærerne simre i ca. 5-10 minutter ved middel varme.
- Tag ca. halvdelen af grydens indhold i en blender, minihakker eller foodprocessor og blend det sammen med de friske dadler (hvis du bruger tørrede dadler, bør du lægge dem i blød inden. Husk også at fjerne sten).
- Hæld den blendede del tilbage i gryden. Sluk for varmen og tilsæt chiafrø. Rør godt rundt i gryden. Hæld den varme marmelade i et skoldet glas og luk det. Lad det stå ca. 10 minutter på køkkenbordet og stil det herefter i køleskabet.
- I det marmeladen ikke indeholder konservering, er holdbarheden omkring 2-3 uger på køl.
- Server som du normalt ville bruge marmelade, på pandekager, i kage, på brød, f.eks. med peanutbutter.
Det her er en af de bedste ideer/opskrifter jeg kender til. Jeg finder den så genial da min søn på under 5 år elsker marmelade og syltetøj og denne her udgave serverer jeg ham med god samvittighed dagligt. VI foretrækker dennes jordbær opblandet med 1/3 hindbær og laver den også tot med blåbær. Tilføjer lidt kanel til jordbær/hindbær marmeladen og basilikum eller spinat og lidt citronskal til blåbærmarmeladen. Tak for ideen Johanne ❤