Vegansk Ostesovs med Kartofler & Cashewnødder

Nem og lækker vegansk ostesovs med kartofler og cashewnødder. Jeg har tidligere delt ‘Den sunde osteFRIsovs‘ lavet på hvide bønner og ‘Multi-purpose grøntsagssauce‘, som også smager skønt, prøv dem og find din egen favorit. 

På youtube har jeg lavet en ‘Hvad jeg spiser på en dag‘ video, hvor jeg laver denne ostesovs og bruger den i toast og på pizza. Se den lige her!

ostesauce

Opskrift til 1 lasagne (4 personer)

100 gram cashewnødder

300 gram kartofler

Kogevand (fra kartoflerne) efter behov

20-30 gram gærflager

2 tsk. sennep

Friskkværnet peber & havsalt

Stil cashewnødder i blød i mindst 2-4 timer. Skrub kartoflerne, skær dem herefter i små stykker og kog dem helt møre. Når kartoflerne er kogte sorteres kogevandet fra og gemmes.

I en blender, blendes de kogte kartofler, opblødte cashewnødder gærflager, sennep og en smule kogevand tilsættes lidt efter lidt, indtil sovsen har den ønskede konsistens. Skal den f.eks. bruges til toast, er det bedst at den er rimelig tyk, eller skal den bruges til lasagne eller på pizza må den gerne være lidt tyndere.

Tilsæt til sidst friskkværnet peber og lidt havsalt.

Brug denne veganske ostesovs til alt, hvor du normalt ville bruge ostesovs. Lasagne, pastaretter, toast, på pizza eller hvad du nu har lyst til. Stiller du sovsen på køl, bliver den mere fast i konsistensen og kan med fordel bruges som dip, f.eks. til nachos.

—- Indlægget kan indeholde affiliate links, hvilket vil sige, at hvis du køber nogle af de varer jeg linker til, får jeg et mindre beløb af virksomheden bag. Pengene bliver brugt på at drive denne side. Jeg linker altid kun til produkter jeg selv bruger og anbefaler —-
3 Comments
  1. Hej, tak for spændende opskrifter! De gør simpelthen livet lettere engang imellem synes jeg. Jeg skal helt sikkert prøve en af ostesovsene men hvilken ostesovs skal man starte med? Hvilken en er din favorit, hvis man må tillade sig at spørge?

    1. Hej Kat
      Velbekomme. Jeg er glad for at du kan bruge opskrifterne.
      Det er et rigtig godt spørgsmål. Den sunde osteFRIsovs med hvide bønner har været min favorit i lang tid (den er fra min kogebog), hvis man lige tilsætter en håndfuld cashewnødder til den, er den skøn i lasagne og på pizza. Multi-purpose grøntsagssauce er virkelig lækker som dip til f.eks. nachos og denne veganske ostesovs er perfekt i en toast sammen med pesto, og som ostesovs til en pastaret. Så de er gode til hver deres ting.
      Det var lidt et splittet svar, men håber det kan bruges. Hav en skøn aften 🙂
      Mvh
      Johanne

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.