Smukke grønne madpandekager med spinat, de er perfekte at servere med lækkert fyld, fx hummus, sprøde grøntsager og syltede rødløg. Prøv dem også til mexicansk mad eller som wraps. På billedet har jeg brugt en vegansk smøreost, frisk spinat og saltbagte og dild-marinerede gulerødder (a la lakseroulade).
Opskrift opdateret den 22. november 2021.
Spinatpandekager - Grønne Madpandekager
Grønne madpandekager. Ikke nok med at retten er virkelig farverig, så smager de lækre pandekager skønt og mætter godt. Fyldet kan selvfølgelig varieres, alt efter hvad du lige er i humør til - på billedet har jeg brugt en vegansk smøreost, frisk spinat og saltbagte og marinerede gulerødder (a la lakseroulade, men i en plantebaseret udgave).
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid10 minutter min
Samlet tid35 minutter min
Ret: Aftensmad
Antal: 8 pandekager
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
- 300 g hvedemel
- 100 g grahams- eller fuldkornsspeltmel
- 100 g frisk spinat
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 5,5 dl vand
- olivenolie til stegning
Sådan gør du
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Blend vand og spinat sammen til en ensartet grøn juice og pisk det sammen med de tørre ingredienser til en ensartet dej. Lad pandekagedejen trække i 15 minutter, til dejen samler sig, så pandekagerne ikke går i stykker under bagningen.
- Varm en smule olie op på en pande, gerne slip let, og steg pandekagerne i et par minutter på hver side ved middelhøj varme, til de er let gyldne.
- Server med lækkert fyld.
Hej Camille!
Lækker opskrift! vil meget gerne prøve!
Jeg kan ikke tåle gluten desværre eller kikærter/linser… Så jeg må ikke anvende Kikærte mel…
Har du evt bud på, andre glutenfrie typer jeg kan benytte ellers?
TAK!
Hej Camille
Rismel kan måske bruges? Jeg har ikke testet med rismel, de kan måske have lidt sværere ved at hænge sammen, men så kan du måske tilsætte lidt hørfrøæg? (spsk. hørfrø opblødt med 1/2 dl vand som blendes).
Rigtig god fornøjelse!
De bedste hilsner
Johanne