Hvidløgsdressing med bagt hvidløg

Skøn og cremet hvidløgsdressing. Hvidløget kan enten tilberedes i ovnen eller på grillen. Dressingen kan f.eks. bruges på salater, på bagte kartofler, på pizza eller hvor du normalt ville bruge en hvidløgsdressing. 

Opskrift til 4 personer

100 g cashewnødder
1 helt hvidløg
2 dl vand
1 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
½ citron
Havsalt
Friskkværnet peber

Læg cashewnødder eller solsikkekerner i blød i mindst 2 timer. Skær toppen af hvidløget og hæld olivenolie over.

På grillen: Læg hvidløget på grillen med den åbne side opad i ca. 20 minutter, indtil hvidløgsfeddene er helt møre og brunede.

I ovnen: bag hvidløget ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter, indtil hvidløgsfeddene er helt møre og brunede.

Lad hvidløget køle af inden brug og pil hvidløgsfeddene fra skallen. Kom dem i en blender og blend dem med de opblødte cashewnødder eller solsikkekerner, vand, æblecidereddike og saften fra en halv citron. Blend det hele godt igennem. Tilsæt lidt mere vand, hvis du ønsker en tyndere konsistens. Smag dressingen til med havsalt og friskkværnet peber.

Server dressingen som tilbehør til salater, grillmad, på pizza eller hvor du nu ellers ville bruge hvidløgsdressing.

 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.