I går delte jeg opskriften på morgenmadsmuffins fra min nye kogebog, og flere af jer har været søde og poste billeder af jeres muffins på Instagram. Derfor tænkte jeg at jeg ville dele en af mine yndlings opskrifter fra min nye kogebog, nemlig raw salatbåde med valnøddefyld og korianderdip. En perfekt appetizer eller fingermad til tapasbordet.
Hvis du endnu ikke har fået bestilt min kogebog VEGANSK, kan den bestilles lige her eller købes hos din lokale boghandler.
Salatbåde med valnøddefyld og korianderdip
Author:
Prep time:
Total time:
Lækre sprøde og rå salatbåde, der er inspireret af en kålwrap, jeg fik serveret i USA. Jeg blev så inspireret, at jeg med vejledning fra kokken måtte lave min egen version, og det er der kommet disse skønne både ud af.
Ingredients
- <b>Valnøddefyld</b>
- 200 g valnødder
- 100 g soltørrede tomater
- 1/2 økologisk appelsin
- <b>Korianderdip</b>
- 80 g opblødte cashewnødder
- 1 citron
- 1 håndfuld frisk koriander
- Lidt vand
- <b>Til servering</b>
- 2 små hjertesalathoveder
- 1 moden mango
Instructions
- Kom valnødder, soltørrede tomater, 3-4 spsk frisk appelsinsaft og lidt revet appelsinskal i en foodprocessor.
- Puls foodprocessoren i få sekunder ad gangen, så det bliver hakket, men stadig har lidt bid.
- Lav nu korianderdip ved at blende opblødte cashewnødder med citronsaft og frisk koriander med en foodprocessor indtil det bliver en cremet lysegrøn dip. Tilføj en smule vand, hvis nødvendigt.
- Nu til anretning.Skyl salatbladende og læg dem på et fad.
- Skær skrællen af mangoen og skær den i tern.
- Placer det hakkede valnøddefyld på salatbladene. Top med mangotern og korianderdip. Server med friskpresset juice.
Notes
Cashewnødder lægges i blød i vand i mindst 4 timer før brug.
De er super lækkere ⭐️Dem kunne jeg spise hver dag ⭐️