Sponsoreret af MoccaMaster
Kage med kaffe og kaffe til kagen. Win win for kaffeelskere, og kagen kan også sagtens spises, af folk der ikke drikker kaffe, da kaffen blot tilføjer en skøn aromatisk smag til kagen (testet og godkendt af min veninde, der ikke kan lide kaffe). Det er æblesæson og mit ene æbletræ har givet flotte røde æbler. Derfor fik jeg sådan lyst til, at lave et æblebrød med kaffe og kanel.
Se billeder af mit nye køkken nederst i indlægget.
Jeg har i mange år drukket instant kaffe, fordi det er nemt og fordi jeg ikke drikker mere end et par kopper kaffe om dagen; en kop om morgenen og en om eftermiddagen.
Det der med, at skulle lave en hel kande filterkaffe passer slet ikke til mit behov. Jeg havde egentlig også bildt mig ind, at alt filterkaffe er bittert, men i virkeligheden havde jeg bare ikke fundet den rigtige kaffe. Jeg ved nu, at jeg skal gå efter ord som ”mild” og ”aromatisk” og gå langt uden om ”syrlig” kaffe. Så vælger jeg selvfølgelig en økologisk kaffe.
Instant kaffen er nu droppet og min nye pink MoccaMaster maskine har fået en fast plads på køkkenbordet. Maskinen laver én kop ad gangen. I stedet for en kande, så stiller jeg bare min kop direkte på maskinen. Den laver en kop kaffe på få minutter, så imens jeg finder min morgenmad frem, bliver kaffen brygget.
”Mælk” til kaffen (mælkefri alternativer)
Nu drikker jeg ikke mælk, men der findes heldigvis mælkefri alternativer til kaffen. Oatly har f.eks. lavet en barista havremælk der hedder iKaffe. Den er fast inventar i mit køkken (kan købes på Coops hjemmeside). Derudover har Alpro også lavet en sojabaseret kaffemælk. Almindelig havremælk og rismælk kan selvfølgelig også bruges i kaffen.
Vind en MoccaMaster
Hvis du vinde en maskine magen til min (model: Cup-One), måske i en anden farve. Så har du mulighed for, at vinde en MoccaMaster kaffemaskine ved at gøre følgende: find den maskine du bedst kan lide på MoccaMasters hjemmeside, del billedet af maskinen på Instagram og brug #moccamasterdanmark og list tre punkter man skal huske på, hvis man søger en god smagsoplevelse (for mit vedkommende er det f.eks. en kaffemaskine der er nem at bruge, en god mild økologisk kaffe og en skummende plantemælk).
- 2 dl æblemos
- 2.5 dl stærk kaffe
- 2 dl plantemælk, f.eks. havremælk, mandelmælk eller rismælk
- 1/2 dl rapsolie
- 100 g havregryn
- 150 g kokossukker, rørsukker eller almindeligt hvidt sukker
- 300 g hvedemel
- 1/2 tsk kardemomme
- 3 tsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 1 knivspids salt
- Olie til smørelse
- <b>Crumble:</b>
- 1 æble
- 50 g grovvalsede havregryn
- 50 g finvalsede havregryn
- 1 spsk mel
- 1 dl ahornsirup
- Bland æblemos, kaffe, plantemælk og olie i en skål.
- Tilsæt havregryn og sukker og rør det sammen med de våde ingredienser.
- Bland hvedemel, kardemomme, kanel, bagepulver, natron og en knivspids salt i en skål for sig selv.
- Sigt (igennem en si) melblandingen i skålen med de våde ingredienser lidt efter lidt under omrøring.
- Bland det hele godt sammen.
- Smør en slip-let brødform med olie (jeg bruger en form der måler 30x11x7 fra Blomsterberg).
- Fordel dejen i formen.
- Lav nu din crumble. Hak æble i små fine tern eller tynde skiver. Bland med havregryn, mel og sirup og rør det hele godt sammen.
- Fordel din crumble i et jævnt lag udover kagen i brødformen. Tryk den forsigtigt ned i dejen.
- Bag nu dit æblebrød ved 180 grader varmluft i ca. 50 minutter.
- Lad kagen køle af inden servering, den må gerne stadig være lidt lun, men det er vigtigt, at du ikke skærer den ud, med det samme den kommer ud af ovnen.
- Server f.eks. kagen med en friskbrygget kop kaffe og en klat havrefraice eller en tyk sojayoghurt.
- <b>Bemærk!</b>: Bagetiden kan variere afhængig af din ovn og størrelsen på din brødform. Tjek om kagen er færdig, ved at stikke en skarp kniv forsigtigt igennem midten af kagen. Hvis der stadig hænger våd dej ved, skal kagen bage lidt længere.
Et kig i mit nye køkken
Mit køkken har været længe undervejs, men det er nu endelig færdigt, eller næsten da.. Der mangler stadig lidt finish, lidt el-arbejde (lamper der skal hænges op), lister og lignende. Er det ikke blevet flot? Jeg elsker min kæmpe køkkenø!
HAVREFRAICE? jeg har søgt i dine opskrifter på en opskrift på HAVREFRAICE! Har du en sådan?
Havrefraiche kan du købe af mærket Oatly i Irma eller på Coop.dk eller af mærket Yosa der forhandles i Føtex og Bilka fra uge 43 🙂
Hvad skal der stå under punkt 14? 🙂
Der skulle ikke stå noget, det var en fejl 🙂
Hejsa,
Jeg bliver lidt i tviv om din vejledende bagetid – øverst i oversigten står der 30 min og i punktform står der 50 min. Hvad vil du anbefale jeg ca går efter? 🙂
Det er 50 minutter – det er nu rettet, så det står der begge steder 🙂