Farverig vintersalat med sæsonens grøntsager: grønkål, rødbede og rosenkål. Salaten er en god tilbehørssalat til f.eks. grøntsagsfrikadeller eller andre retter. Den er oplagt som tilbehør til julemad nu, hvor vi snart kommer ind i sæson for julefrokoster.
Grønkålssalat med boghvedekerner, rødbede og glaserede rosenkål
Author:
Prep time:
Cook time:
Total time:
En mættende og velsmagende kålsalat med sprød grønkål, boghvedekerner, rødbedetern og glaserede rosenkål. Perfekt som tilbehør til diverse grønne retter i vinterhalvåret, hvor grøntsagerne fra salaten er i sæson.
Ingredients
- 3 store rødbeder
- 150 g boghvedekerner
- 200 g grønkål
- 1 appelsin
- 1 tsk lys balsamic eddike
- Olivenolie
- Friskkværnet peber
- Havsalt
- <b>Glaserede rosenkål</b>:
- 400 g rosenkål
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk sojasauce eller tamari
- 2 spsk sirup, f.eks. ahorn- eller agavesirup
- 1 tsk chilipulver
Instructions
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Skræl rødbeder og skær dem i tern. Vend ternene i olie og spred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 15 minutter – vend dem gerne når halvdelen af tiden er gået.
- Skyl boghvedekernerne og kog dem i ca. 3 dl vand i ca. 15 minutter.
- Skær stænglerne fra grønkål og hak kålen groft.
- Varm en pande med lidt olie og svits kålen et par minutter, så den bliver flot mørkegrøn.
- Bland de kogte boghvedekerner med rødbedetern (brug evt. samme gryde som du har kogt boghvedekerne i).
- Tilsæt saften fra en hel appelsin, balsamico eddike, rigeligt peber og lidt salt, vend det godt sammen med boghvedekerne og de bagte rødbedetern.
- <b>Glaserede rosenkål</b>:
- Skær rosenkål over i halve og vend det i en marinade af olivenolie, sojasauce, sirup og chilipulver. Hæld det hele ud på en varm pande og steg det igennem et par minutter ved høj varme under omrøring.
- Skru ned for varmen og lad det simre et par minutter til rosenkålene er møre.
- Server nu de stegte grønkål sammen med blandingen af boghvedekerner og rødebedetern, top til sidst med de glaserede rosenkål.