Mac’n’cheese – i en sundere og grønnere udgave

Mac’n’cheese er en rigtig amerikansk comfort food. Min udgave er dog noget sundere end den traditionelle udgave, en plantebaseret mac’n’cheese med en sauce lavet af gulerødder, løg og cashewnødder. Jeg har brugt fuldkornssuppehorn, da de ligner de rigtige makaroni, men det ville også være oplagt, at bruge linse- eller kikærtepasta som kan købes i de større supermarkeder. 

Denne ret er super nem, at lave og indeholder ingredienser du kan finde i dit lokale supermarked. Har du gærflager (inaktiv gær der giver en ostelignende smag til veganske retter) liggende i køkkenet, kan du med fordel tilsætte det for, at få retten til, at smage endnu mere af ost. Det er dog slet ikke et must. Cashewnødderne giver nemlig også en skøn og cremet smag i sig selv.

Saucen smager også skønt når den er kold, så du kan sagtens tage det med på madpakken næste dag. Du kan også bruge den som alternativ til ostesauce i lasagne eller hvor du nu normalt ville bruge en ostesauce. Så skal du lave mad til én person, kan du med fordel lave hele portionen og bruge saucen andre ting de efterfølgende dage. Det er altså nem og lækker hverdagsmad, som både børn og voksne kan lide.

vegansk mac'n'cheese

Mac’n’cheese – i en sundere udgave
Author: Johanne Mosgaard
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4 personer
Veggie mac’n’cheese helt uden ost. En plantebaseret udgave af den populære comfort food.
Ingredients
  • 150 g cashewnødder
  • 500 g gulerødder
  • 2 små løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk grøntsagsbouillon pasta eller 1/2 bouillon terning
  • 4 dl kogevand fra grøntsagerne
  • 2 dl plantemælk, f.eks. havremælk eller ekstra vand
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 tsk chiliflager <i>(kan undlades)</i>
  • 5-6 spsk gærflager <i>(kan undlades)</i>
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt
  • <b>Til servering:</b>
  • 500 g fuldkornssuppehorn, linse- eller kikærtepasta
  • 1 broccolihoved, skåret i små buketter og stegt på panden
Instructions
  1. Læg cashewnødder i blød en times tid eller to før du begynder madlavningen. Har du ikke fået lagt dem i blød, kan du tilsætte dem de sidste 5 minutter i kogevandet med grøntsagerne, beskrevet i step 2 og 3 i fremgangsmåden.
  2. Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Skær løg og hvidløg i grove stykker. Læg grøntsagerne i en gryde og dæk dem med vand. Tilsæt grøntsagsbouillon til vandet.
  3. Bring grydens indhold i kog, skru ned for varmen og lad det småkoge med låg indtil gulerødderne er kogt helt igennem.
  4. Kog imens pasta efter pakkens anvisning.
  5. Si vandet fra de kogte grøntsager over en skål, gem kogevandet.
  6. Hæld grøntsagerne i en blender og tilsæt 4 dl kogevand samt 2 dl plantemælk, alternativt yderligere 2 dl kogevand eller almindeligt vand. Tilsæt også de opblødte cashewnødder (<i>hæld iblødsætningens vandet fra</i>).
  7. Blend godt igennem til det bliver en cremet sauce. Tilsæt sennep, chiliflager, peber og en smule salt. Hvis du har gærflager tilsættes de også nu.
  8. Blend igen.
  9. Saucen er nu færdig og er klar til, at blive vendt med det kogte pasta.
  10. Server den færdige mac’n’cheese med stegte grøntsager, f.eks. broccoli som jeg har gjort.
Notes
Hvis du har ekstra sauce smager den også skønt i f.eks. grøntsagslasagne som et alternativ til ostesauce. Tilsæt blot lidt muskatnød.

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.