Ovnbagt butternut squash med courgette og linser

Et grønt indslag til julebordet eller blot til at servere her i vintermånederne, hvor butternut squash er i sæson. En “steg” af butternut squash fyldt med linser, valnødder og skønne krydderier. Server den som hovedelementet med andre grønne retter som tilbehør. F.eks. rødkålssalat med quinoa, pekannødder og appelsindressing, stegte rosenkål, kartofler og en lækker sovs. 

Ovnbagt butternut squash med courgette og linser
Author: Johanne Mosgaard
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4-5 personer
En “steg” af butternut squash med lækkert fyld.
Ingredients
  • 1 butternut squash
  • 1 courgette (grøn squash)
  • 240 g kogte grønne linser (svarer ca. til 100 g tørrede)
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 100 g valnødder
  • 1 tsk stærk paprika
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk spidskommen
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt
  • Olivenolie til pensling
  • <b>Andet:</b>
  • Evt. stegesnor
Instructions
  1. Skær butternut squash op på langs og fjern kernerne. Pensl med olie og forbag de to halve dele, på en rist beklædt med bagepapir, ved 200 grader varmluft i ca. 45 minutter.
  2. Skær også din courgette op på langs og bag den med i ovnen i ca. 25 minutter.
  3. Imens butternut squash og courgette er i ovnen kan du begynde at tilberede fyldet.
  4. Hak persille og valnødder helt fint og bland med de kogte linser og krydderier.
  5. Tag butternut squash og courgette ud af ovnen (luk ovnen og hold den varm).
  6. Skrab en god del af indmaden ud af dem begge. Hæld indmaden i en skål og blend det godt sammen med en stavblender.
  7. Bland den blendede butternut squash og courgette blanding med resten af dit fyld (linser, valdnødder, kryddier og persille).
  8. Fordel nu noget af fyldet i langs kanten i de to halve butternut squash (se billede). Læg de udhulede squash oveni første lag og læg mere fyld oveni courgette stykkerne.
  9. Læg forsigtigt de to fyldte butternut squash både ovenpå hinanden og tryk dem godt sammen. Bind evt. stegesnor rundt om dem, for at holde dem sammen.
  10. Bag nu den fyldte butternut squash i ovnen igen i ca. 30-40 minutter til du let kan stikke en gaffel igennem din butternut squash.
  11. Lad “stegen” stå og hvile et par minutter inden servering.
  12. Skær den ud i ca. 2 cm tykke skiver. Den vil falde lidt fra hinanden, da den ikke hænger helt sammen på midten, men det er let hurtigt at samle den til flotte stykker.
Notes
Tip: har du ekstra fyld tilovers kan du lave dem til lækre grøntsagsdeller ved, at blende fyldet, tilsætte et hørfrøæg (1 spsk hørfrø + 1 dl vand som lægges i blød og blendes), samt tilsætte lidt mel eller havregryn. Steg dem på panden med en smule olie.

 

 

3 Comments
  1. Hej, kan jeg erstatte valnødder med noget? Jeg tåler desværre ikke nødder og mandler 🙂 Dbh Kamille

  2. kan jeg forberede og samle stegen dagen før og bage den sidste omgang juleaften – det kniber med plads i ovnen

    1. Det kan du sagtens, også vente med at samle den til på dagen for at fyldet ikke gør butterdejen for våd.
      Rigtig god fornøjelse og glædelig jul 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.