Jeg elsker rødbeder og den smukke farve, de giver maden. Rødbeder er i sæson fra sensommer frem til starten af foråret, hvor det danske vejr på samme tid også giver anledning til at spise en masse varm suppe. Spice din rødbedesuppe op med lidt chili, for at give suppen en god balance mellem det søde og det stærke.
Denne opskrift er fra min kogebog Vegansk – Livin’ la vida vegan. Bestil kogebogen på min webshop lige her (reklamelink til min egen webshop).
Cremet rødbedesuppe toppet med ristede kikærter
Skøn og cremet rødbedesuppe med et strejf af chili og en dejlig cremet konsistens. Perfekt til vinterhalvåret, hvor rødbede er i sæson i Danmark.
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1 kg rødbeder
- 500 g kartofler
- 2 løg
- 8 dl vand
- 2 tsk grøntsagsbouillonpulver eller 1 bouillonterning
- 1 dåse kokosmælk
- cayennepeber eller chilipulver efter smag
- Salt og peber
Ristede kikærter
- 240 g kogte kikærter svarer til en dåse kikærter, drænede
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk stødt chilipulver
- 1 spsk sirup fx ahorn- eller agavesirup
- 1 tsk salt
Til servering
- Havrefraiche eller sojayoghurt
Sådan gør du
- Skræl rødbeder og kartofler, skær dem i tern og kom i en stor gryde sammen med grofthakkede løg. Tilsæt vand og bouillon og bring grydens indhold i kog.
- Skru ned til middel varme og lad det småkoge i 20-25 minutter, indtil rødbeder og kartofler er møre. Blend grydens indhold godt igennem med en stavblender og rør en dåse kokosmælk i suppen.
- Spice up med cayennepeber eller chilipulver efter din smag.
- Server med ristede kikærter og lidt havrefraiche.
Ristede kikærter
- Du kan enten bage dem i ovnen eller riste dem på panden.
- Pande: Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen. Steg dem på panden til kikærterne bliver karameliserede og gyldne.
- Ovn: Varm ovnen på 200 grader varmluft. Beklæd en bageplade med bagepapir. Bland kikærter, salt, olivenolie, stødt chili og sirup sammen og fordel dem på bagepladen.Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter.
- Server på salater, som snacks eller topping på suppe.