Reklame – indlæg sponsoreret af KitchenOne og De’Longhi
Du er stoppet med at drikke og spise mælkeprodukter, og er på udkig efter alternativer til de produkter du plejer, at bruge. En ting som jeg ofte får spørgsmål omkring er mælk i kaffen. Jeg er selv kaffedrikker, men jeg bryder mig overhovedet ikke om sort kaffe. Jeg elsker derimod en cremet latte og som minimum en god sjat ”mælk” i kaffen. Når man ikke drikker komælk, findes der heldigvis en række alternativer.
Se KitchenOnes store udvalg af De’Lonhi kaffemaskiner her.
Hvis du har mælkeallergi, er veganer eller undgår mælk af andre årsager, betyder det ikke, at du skal gå på kompromis. Slet ikke når det kommer til, at drikke en velsmagende og cremet kop kaffe. Der findes nemlig flere muligheder, når det kommer til plantemælk der er velegnet til kaffen. De smager alle forskelligt, og reagerer forskelligt når de kommer i den varme kaffe. Det kan derfor være lidt en jungle, at finde den helt rigtige “mælk” til kaffen.
Du måske allerede smagt én slags plantemælk i kaffen og besluttet dig for, at du ikke kan lide nogle former for plantemælk i kaffen. Eller du har oplevet at kaffen skiller når du hælder plantemælk i? Det er nogle af de ting jeg ofte hører når der tales om plantemælk i kaffen. Jeg har efterhånden prøvet de fleste plantemælk i kaffen. Derfor har jeg lavet en lille guide der beskriver, hvilke produkter der er på markedet, hvordan de reagerer og hvordan de smager. Sidstnævnte er selvfølgelig individuelt, det kan derfor godt betale sig, at prøve de forskellige for at finde din yndlings.
Plantemælk?
Plantemælk er “mælk” baseret på planter. Duuuhh! Egentlig må producenterne ikke kalde det for mælk (med undtagelse af kokosmælk), og derfor finder du dem som “drik” i butikkerne: havredrik, risdrik, mandeldrik, sojadrik mm. Jeg kalder dem for plantemælk, da jeg bruger dem som jeg ville bruge mælk og så lyder det bare bedre. Plantemælk er et rigtig godt alternativ til komælk. Der findes et hav af valgmuligheder og smager vidt forskelligt, så der er med stor sandsynlighed også en smag for dig.
Cafe latte – plantemælk der skummer
Barista plantemælk
Skal du lave den helt perfekte skummede latte i din mælkeskummer, så findes der flere varianter af plantemælk der er lavet specielt til kaffe – så kaldte barista mælk. Alpro har lavet tre varianter, en på sojamælk, en på mandelmælk og en på kokosmælk. Derudover har Oatly lavet en variant på havremælk. De skummer alle fire helt perfekt og skiller ikke i kaffen. Min personlige favorit er Oatlys iKaffe der er baseret på havremælk, men det er en smagssag og derfor vil jeg anbefale dig, at teste alle fire. Alpro varianterne kan købes i de fleste Meny og Kvickly butikker. Oatlys iKaffe kan købes i Irma og på Coops hjemmeside. Disse plantemælk kan både bruges i mælkeskummeren, men kan også bruges kolde uden at skille.
Almindelig plantemælk
Udover de specielle barista plantemælk, så kan du også skumme helt almindelig sojamælk, havremælk og mandelmælk. Sojamælken giver den bedste skum, men bør varmes op for ikke at skille. Det samme med mandelmælken, der giver et tykt skum, men også kan risikere, at skille, hvis den bruges kold. Havremælken giver derimod knapt så tykt skum, men skiller ikke, uanset om den bruges kold eller varm. Jeg har ikke god erfaring med, at skumme andre plantemælk end de nævnte.
En sjat mælk i kaffen
Ønsker du blot en sjat mælk i kaffen, så er der også flere valgmuligheder. Min personlige favorit er havremælk. Den skiller ikke og smager skønt og cremet i kaffen. Du kan også bruge rismælk der heller ikke skiller, den er dog noget tyndere i konsistensen og har en sødlig smag. Sojamælk og mandelmælk smager også begge godt i kaffen, men skiller begge nogle gange, hvis de kommer i en varm kaffe. Her er et der dog et par råd, at hente.
Sådan undgår du at plantemælken skiller:
Som nævnt skiller hverken havremælk eller rismælk. De kan begge bruges kolde i kaffen. Bruger du derimod sojamælk eller mandelmælk, kan det være en idé, at enten lune mælken inden den hældes i kaffen eller lade kaffen køle lidt af først. Hælder du sojamælk og mandelmælk i en brændvarm kop kaffe, vil den med stor sandsynlighed skille. Jeg har også erfaret, at mængden af mælk du bruger i kaffen har betydning for, om den skiller eller ej. Så hælder du f.eks. en lille sjat soja- eller mandelmælk i kaffen, vil den skille. Hvorimod en større sjat mælk, vil hjælpe med at køle kaffen ned. Det er altså primært temperaturen der kan få din kaffe til at skille. Vil du undgå at sojamælk og mandelmælk skiller i kaffen skal du derfor enten varme mælken op, sørge for at kaffen ikke er brændvarm eller bruge en ordentlig sjat mælk for, at kaffen bliver kølet ned.
Hjemmelavet plantemælk
Du kan sagtens bruge hjemmelavet plantemælk i kaffen, prøv f.eks. hjemmelavet havremælk eller hjemmelavet mandelmælk. Det er dog vigtigt, at plantemælken er siet ekstra godt, da de ellers vil tykne kaffen eller grumse. Netop til kaffen foretrækker jeg dog købe-mælken.
Et spørgsmål om smag
De nævnte typer plantemælk smager vidt forskellige i kaffen og det er virkelig en smagssag. Mit bedste råd er derfor, at afprøve dem alle. Hvis du er en rigtig kaffenørd og drikker meget kaffe, kan jeg varmt anbefale dig, at anskaffe en mælkeskummer der også kan opvarme mælken. Så fungerer alle plantemælk i din kaffe og du kan ligeledes lave en lækker mælkefri latte.
For at opsummere:
- Barista plantemælk: kan hældes direkte i varm kaffe uden at skille – kan skummes (kan anbefales)
- Havremælk: kan hældes direkte i varm kaffe uden at skille – kan skummes (min favorit plantemælk i kaffen)
- Rismælk: kan hældes direkte i varm kaffe uden at skille – kan ikke skummes
- Sojamælk: vil muligvis skille, hvis det hældes direkte i varm kaffe – kan skummes
- Mandelmælk: vil muligvis skille, hvis det hældes direkte i varm kaffe – kan skummes
Der findes også andre varianter af plantemælk end de nævnte. Jeg nævner de disse varianter, da det er dem der er lettest tilgængelige i de danske supermarkeder og dem jeg har haft bedst erfaring med.
Kaffe når du er ude..
Rigtig mange caféer tilbyder sojamælk til kaffen. Flere og flere har også fået havremælk og mandelmælk på menukortet. Hvis du altid vil være sikker på, at kunne få en cremet kop kaffe, kan du købe små bøtter med plantemælk eller plantemælk i pulverform som du kan have med i en bøtte i tasken. Jeg har dog kun fundet det i Tyskland og på tyske netbutikker, f.eks. Veggie-shop24.
Skal du på besøg hos venner eller familie og drikke kaffe, kan du altid tage din egen plantemælk med. Du kan købe mange af dem i små brikker i helsekosten eller på ovenstående hjemmeside. De kan holde sig i op til et år og skal ikke på køl før de er åbnet.
Del meget gerne dine egne erfaringer med mig i kommentarfeltet, så kan jeg tilføje dem til guiden.
Jeg har for nylig oplevet at når jeg opvarmer Naturli’ soyamælk med vailje og skummer den til mig kaffe både lugter og smager den syrnet…. (og ja sidste salgsdag ER overholdt) – det er virkelig nedtur når jeg eller har syntes det et MUST i min kaffe!!
1000 tak for nyttig viden.
Kunne ikke forstå hvorfor min soyamælk hele tiden lagde sig som tyk grund i kaffen.
Jeg blev klogere ??
Tusind tak for en god gennemgang det var lige hvad jeg manglede ?
hvilken mælkeskummer vil du anbefale?. Er det nødvendig med dyr sag (kande), eller kan man bare nøjes med den der ligner en stav?
Mvh Sanne M
Hej Sanne
Mælkeskummeren skal helst også kunne varme for bedste resultat. Jeg har en fra Nespresso til 600,-, som jeg havde fået anebfalet af flere – og den er jeg virkelig glad for. Du kan også få billigere mærker til omkring 300,-. Ellers hold øje med tilbud 🙂
De bedste hilsner
Johanne
Hi Johanne,
Are you using a Nespresso aeroccino for plant-based milks? does that work well?
BR, Pim
Hej Pim
Yes I am! It works super with oat milk and soy.
Best, Johanne
Hej.
Almond hazelnut fra” have a Dream ” er min favorit i kaffe. Kan bruges kold uden at skille. Den har en rigtig god smag . Lidt sødlig. Den fåes i Helsam.