Små lækre mini pizzaer med linsemos og grønt. Pizza kan laves med næsten alle grøntsager du har liggende i køleskabet og er derfor oplagt som en tøm-køleskabet-ret til weekendhyggen. Jeg giver dig her tre bud på pizza med grøntsager. Både grøntsager bagt med i ovnen, men også friske rå grøntsager som topping.
Vidoen er lavet i samarbejde med NORD magasinet.
Denne opskrift er fra min kogebog Vegansk – Livin’ la vida vegan og kan købes lige her (reklamelink).
Mini pizza med linsemos og grønt
Author:
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4 personer
Små lækre mini pizzaer med linsemos og grønt. Jeg giver dig her tre forslag til vegansk pizza topping med både bagte og friske grøntsager.
Ingredients
- <b>Pizzadej:</b>
- 6 g tørgær
- 1 spsk agave- eller ahornsirup
- 3 dl lunken vand
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk havsalt
- 150 g grahamsmel
- 150 g durummel
- 200 g hvedemel, gerne tipo 00
- 1 spsk olivenolie til skålen
- <b>Linsemos:</b>
- 300 g rå butternut-squash eller sød kartoffel
- 100 g tørrede røde linser
- 400 g hakkede tomater
- 1-2 fed hvidløg
- Olivenolie til pensling
- havsalt og friskkværnet peber
Instructions
- <b>Pizzadej:</b> Rør tørgær ud i en skål med sirup og lunkent vand. Tilsæt olivenolie, salt, grahamsmel, durummel og til sidst hvedemel lidt efter lidt. Brug gerne en røremaskine og lad den køre i 5-10 minutter, så dejen bliver elastisk og sammenhængende. Ælter du dejen i hånden, så drys mel på bordet og ælt den så længe du orker.
- Smør en skål med olivenolie, kom dejen heri og lad den hæve ved enten at lade den stå tildækket ved stuetemperatur i ca. to timer eller ved at stille den i køleskabet natten over. hvis du koldhæver dejen, skal den tages ud en halv times tid før brug.
- Slå dejen ned, drys mel på bordet og fordel dejen i 8 lige store stykker. Tryk hvert stykke helt fladt med hænderne. Placer de små pizzaer på et stykke bagepapir – der kan være ca. 3 pizzaer på hvert stykke. Læg nu dit fyld på pizzaen.
- <b>Tre forslag til fyld:</b>
- : Linsemos, blomkål, tomat, hvidløg, artistokker og grøn pesto.
- : Linsemos, portobello-svampe, sorte oliven, toppet med tynde skiver rå rødløg, finthakket spinat og pinjekerner.
- : Linsemos, kogte kikærter, rød peberfrugt og forårsløg, toppet med frisk rucola og avocado.
- Forvarm ovnen til 225 grader varmluft med bagepladen i ovnen, så den bliver helt varm. Tag forsigtigt pladen ud og hiv bagepapiret med pizzaerne over på den varme bageplade. Har du en pizzasten, kan du med fordel bruge den. Bag pizzaerne i ca. 12-14 minutter, en plade ad gangen.
- Pynt pizzaerne med lidt frisk grønt.
- <b>Linsemos:</b>
- Skær enten butternut-squash eller sød kartoffel i ca. 1 cm tykke skiver med skrællen på og afmål herefter 300 g. Ved brug af butternut-squash skæres skiverne fra øverste halvdel af grøntsagen, hvor der ikke er kerner. Gem resten af butternut-squashen til suppe fra min kogebog, eller bag den i ovnen og brug den i en salat.
- Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med en smule olivenolie. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter. Skyl linserne og kog dem i ca. 3 dl vand i 12-13 minutter. Lad begge dele køle af.
- Blend de kogte linser, hakkede tomater, bagte butternut-squash eller sød kartoffelstykker og hvidløg sammen i en foodprocessor. Smag til med salt og peber. Brug mosen på pizza i stedet for tomatsovs eller som dip eller spread.