Veganske pebernødder

Lækre sprøde og krydrede pebernødder. Det er en af favoritjulekagerne herhjemme. Jeg burde have delt opskriften noget tidligere, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at bage eller skrive den ind på computeren. Med kun 2 dage til juleaften nåede jeg lige i tide at få bagt dem til jul. Jeg ved at der nok ikke er så mange der når at få gavn af opskriften i år, men så har i den til næste år. 

Pebernødder er ret nemme at lave veganske, smør og fløde skiftes blot ud med veganske alternativer. Især efter Naturli lancerede det nye produkt der hedder Smørbar Blok, er det blevet nemt at lave vegansk bagværk. Tidligere var alternativet margarine, men det kan godt smage igennem og jeg har aldrig været glad for at bruge margarine. Vil lige skynde mig at sige at jeg ikke får penge for at sige dette, det er blot et tip fra min side, da jeg synes de har lavet et rigtig godt produkt til bagning og især julebagning. 

Rigtig glædelig jul. 

Opskrift opdateret d. 24. november 2021.

veganske pebernødder

Veganske pebernødder

Opdateret opskrift d. 24. november 2021
Ret: Bagværk, Grøn jul
Antal: 3 bageplader
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 200 g smørbar blok fra Naturli eller Violife (den faste blok - ikke den i smørbakke)
  • 1 dl vegetabilsk madlavningsfløde, f.eks. på soja eller havre
  • 200 g sukker, almindeligt hvidt sukker, rørsukker eller kokosukker
  • 1 tsk hvid peber
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk bagepulver
  • 450 g hvedemel

Sådan gør du

  • Tag smørbar blok ud af køleskabet en halv times tid før du går i gang.
  • Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
  • Pisk smørbar blok med fløde og sukker, brug gerne en røremaskine, hvis du har en. Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt dem lidt efter lidt til de våde ingredienser. Ælt dejen godt sammen (enten med fingrene eller i røremaskinen). 
  • Tryk dejen sammen med fingrene og del dejen op i mindre stykker. Rul dejstykkerne til aflange pølser. Skær derefter små stykker, som du triller til kugler (mine pebernødder er ca. på størrelse med en 2 krone inden de kommer i ovnen).
  • Læg pebernødderne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 10-12 minutter, til de bliver gyldne (i min ovn skal de have 10 minutter).
  • Lad pebernødderne køle helt af, så de bliver sprøde. Opbevar i en kagedåse eller anden lufttæt beholder. 
veganske pebernødder
2 Comments
    1. Du kan prøve, men de vil nok blive lidt blødere. Jeg har tidligere prøvet dem i andet bagværk, hvor den ikke fungerede, men kan godt være det går i småkager. Hvis du prøver, så del endelig gerne hvordan de blev 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.