Vegansk Chokoladekage med Frosting – Perfekt til en god kop kaffe

Reklame for De’Longhi Danmark & KitchenOne

Syndig chokoladekage med alt det forbudte: hvedemel, sukker og smør (vegansk smør selvfølgelig). Nogle gange skal kage bare ikke være sundt. Jeg spiser rigtig mange grøntsager i hverdagen, så jeg vil også tillade mig selv at nyde et stykke kage i ny og næ. Du er nemlig ikke usund fordi du spiser ét stykke kage i ny og næ, ligesom du heller ikke bliver sund af at spise én salat. Så lad os lige afskaffe den dårlige samvittighed – også i januar måned. 

vegansk chokoladekage med frosting

Og lad os lige tale om noget der relaterer sig til kage, nemlig kaffe. I kagen er der nemlig en smule kaffe i, ikke noget der kan smages, men det giver kagen en skøn dyb og rund smag. I samme forbindelse vil jeg lige blære mig med min nye fuldautomatiske kaffemaskine fra De’Longhi som jeg har fået fra KitchenOne, hvor jeg har købt alle min køkkenmaskiner fra de sidste 6-7 år. Da jeg i forvejen var glad kunde hos dem, indgik vi for et par år siden et samarbejde. Derfor er dette opslag også sponsoreret af dem. 

De'Longhi kaffemaskine

Nå, men videre til kaffemaskinen. Den kværner bønnerne og har en indbygget mælkeskummer der skummer havremælk til perfektion. De’Longhi laver flere forskellige modeller og i forskellige prisklasser. Jeg har den model der hedder Dinamica
Plus og er virkelig glad for den. De’Longhi har en App, der gør at jeg kan indstille
lige præcis den kop kaffe jeg bedst kan lide. Her kan jeg vælge mængden af kaffe og mælk, så det passer lige til min kaffekop og min smag. I Appen er der også videoer der viser alt i forhold til installation, afkalkning mm., så jeg ikke skal læse en 100 siders lang manual. Jeg er faktisk så glad for maskinen at jeg både har den hjemme i mit private køkken og på mit kontor.

I forhold til plantemælk i kaffen, så bruger jeg altid havremælk. Jeg har i en lang
periode brugt Ikaffe fra Oatly, men helt almindelige havremælk klarer også
jobbet. Mælkeskummeren kan indstilles til at skumme i forskellige niveauer og
havremælken gør det virkelig godt her. Du kan også læse min ”guide til plantedrikke i kaffen”, hvor jeg beskriver, hvordan de forskellige plantedrikke
klarer sig i kaffen. 

Og nu videre til opskriften på den lækre chokoladekage som du kan servere til din friskbryggede kop kaffe.

 

Syndig Chokoladekage med Smørcreme Frosting

En vegansk variant på en klassisk chokoladekage. Kagen indeholder lettilgængelige ingredienser og er nem at lave.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid1 time
Antal: 8
Forfatter: Johanne Mosgaard

Equipment

  • Ovnfast fad (mit fad er 30,8 x 18,5), du kan også bruge en stor springform

Ingredienser

Chokoladekage

  • 450 g hvedemel
  • 350 g sukker
  • 5 spsk kakaopulver, usødet
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk natron
  • 1 knivspids salt
  • 5,5 dl plantedrik, fx havre- eller mandeldrik
  • 0,5 dl kaffe
  • 0,5 dl olive, fx oliven- eller rapsolie + ekstra til at smøre formen
  • 80 g mørk chokolade, gerne 70%

Chokolade Frosting

  • 100 g smørbar blok
  • 225 g flormelis
  • 2 spsk kakaopulver, usødet
  • 2 tsk vaniljesukker

Topping

  • 20 g mørk chokolade, gerne 70%

Sådan gør du

Chokoladekage

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Bland alle de tørre ingredienser en skål: hvedemel, sukker, kakaopulver, bagepulver, natron, og salt. Tilsæt herefter plantedrik, kaffe og olie og pisk dejen sammen. Enten med et piskeris eller en elpisker. Sørg for at der ikke er klumper i dejen. Hak nu 80 g af den mørke chokolade groft og vend den i dejen.
  • Smør et ovnfast fad, eller en stor springform med lidt olie og hæld dejen i formen. Bag kagen midt i ovn i ca. 45 minutter. Bagetiden afhænger af din ovn og hvor stort et fad du bruger. Hvis du bruger et mindre fad skal kagen have længere. Bruger du et stort fad, skal kagen have kortere tid. Du kan tjekke om kagen er bagt færdig, ved at prikke en skarp kniv igennem kagen. Når der ikke kom dej på kniven er den bagt færdig i midten.
  • Lad kagen køle helt af på køkkenbordet før du påfører frosting.

Chokolade Frosting

  • Lad smørbar blokken stå på køkkenbordet og blive blød i en lille halv times tid før du skal lave frosting. Det er vigtigt at du anvender smørbar blok og ikke blot den der hedder smørbar, da de andre varianter er for bløde til frosting og vil smelte på kagen.
  • Pisk det bløde veganske smør med en elpisker og tilsæt flormelis, kakaopulver og vaniljepulver indtil du får en luftig og lækker frosting. Den skal være pisket nok til at den ikke længere smager af "smør".
  • Fordel frostingen oven på den afkølede kage. Hak det ekstra mørke chokolade og pynt med det på toppen. Kagen bør opbevares på køl.
  • Server en kop kaffe, te eller hvad nu foretrækker til din chokoladekage.

 

Chokoladekage uden æg
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.