I de tidligere uger har jeg haft fokus på Food Prep, hvor jeg tilbereder ingredienser hver for sig, så jeg i løbet af ugen kan bruge de færdiglavede ingredienser til forskellige retter, som fx vist på ovenstående billede. I denne uge vil jeg dog gerne have fokus på Meal Prep, hvor hele måltidet klargøres i forvejen. Meal Prep bliver brugt meget af bodybuildere og andre seriøse sportsudøvere der gerne vil spise sundt i løbet af en travl uge. Meal Prep er dog slet ikke kun for atleter eller sportsudøvere, men er oplagt for alle der har for travlt til at få lavet mad i løbet af ugen, men ønsker at spise god, nærende og hjemmelavet mad. Denne uges meal prep kan fx bruges til frokost eller aftensmad til 1 person i 4 dage – hvis du fordobler opskriften er det 2 personer til 4 dage.
Hvad har jeg lavet?
Hvordan tilberedes det?
Mexicanske Krydrede Ris
Cashewdressing
Se opskrift her (blend hvidløgspulver eller 1 fed hvidløg med i dressingen).
Guacamole
Refried Beans
Opskrift på vej
Stegt blomkål
Skær blomkål i små buketter, varm en pande med lidt olie og steg dem gyldne. Drys gerne med lidt salt.
Hvad skal jeg bruge af køkkenudstyr?
Til disse opskrifter skal du bruge et skærebræt, en skarp kniv, en pande, en gryde, spatal og en blender til cashewdressingen.
Indkøbsliste
Grøntafdelingen
- 1 løg
- 4-5 fed hvidløg
- 2 friske jalapeños
- Frisk koriander
- 2 lime
- 1 citron
- 3 modne avocadoer
- 2 tomater
- 1 frisk chili
- 1 rødløg
- Frisk salat
Kolonial
- ca. 400 g brune ris
- 1 dåse hakkede tomater
- Tomatpuré
- 1 dåse sorte bønner
- Olivenolie til stegning
- Grøntsagsbouillon eller fond
- salt og peber
- Mexicansk krydderimix ELLER Sød paprika, røget paprika, stødt koriander, oregano, hvidløgspulver, stødt spidskommen.
- 100 g cashewnødder
- Æblecidereddike
- 100 g usødet majs på dåse
Ekstra til tacos og/eller meal prep
- Små tortillas
- Tortilla chips
- En god salsa
- Ekstra tomater