Vegansk Mayonnaise på Aquafaba – Nemt og Billigt

Vegansk Mayo på 5 minutter og med ingredienser du (muligvis) allerede har i køkkenet. Inden mayonnaise-politiet fortæller mig, at det ikke er rigtig mayonnaise, så vil jeg bare sige “nå”. For det smager sådan! Denne mayo er bestemt ikke kun for veganere, eller dem der ikke tåler æg. Den er for alle. Det er nemlig et lille stop-madspilds-tip fra mig til dig.

En stop-madspilds-mayo…

Denne mayo er nemlig lavet på væsken fra kikærter (også kendt som aquafaba) som blendes med dijonsennep, citronsaft og rapsolie. Du kan også bruge neutral sojamælk der har samme effekt, men jeg har aller bedst erfaring med aquafaba, den virker HVER GANG.

Jeg delte første gang denne opskrift i min kogebog Vegansk Grundkøkken. Har også delt mayo opskrifter i mine tidligere bøger Vegansk og Grønskolling. 

Bestil mine kogebøger på Saxo her (reklamelink).

Vegansk Mayo Aqua Faba Mayonnaise

Vegansk Mayo - Aquafaba mayo

Verdens nemmeste mayo. Spice den op med fx hvidløg, estragon eller chilisauce.
Forb. tid5 minutter
Samlet tid5 minutter
Ret: Tilbehør
Antal: 0
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 1 dl aquafaba væsken fra en dåse/karton kikærter
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk citronsaft eller æblecider eddike
  • 1/2 tsk salt
  • 1 knsp friskkværnet peber
  • ca. 2 dl raffineret rapsolie (eller solsikkeolie) sørg for at brug en olie der er neutral i smagen

Sådan gør du

  • Si væsken fra kikærterne ned i en skål og tilsæt dijon-sennep, citronsaft eller æblecider eddike, salt og peber. Blend ingredienserne med en stavblender og tilsæt olie i en tynd stråle, mens du blender, indtil mayonnaisen bliver cremet og tyk. Smag til med fx hvidløgspulver, estragon eller stærk chilisauce.
  • Brug din aquafaba mayo som du normalt ville bruge mayo: i burgere, wraps, sandwiches, som dip osv.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.