Snobrød – Nem Opskrift på Snobrødsdej

Solen skinner og vejret byder op til at være mere udendørs. Sidste år lavede vi en hyggelig bålplads i haven med marksten som vi flittigt fik brugt når vi havde gæster ovre med børn. Børnene synes det er et kæmpe hit at lave brød over bål, det samme gør de voksne.

Hvis du ikke har bålplads i haven er der heldigvis mange offentlig shelterpladser, hvor du gerne må tænde bål. Sørg for at det er en ordentlig bålplads og at der ikke er brandfare. Hav evt. en flaske vand med til at slukke bålet efter dig, så du ikke går fra et brændende bål en varm og tør sommerdag. 

Snobrødsdej opskrift

Snobrødsdej

Forb. tid10 minutter
Hævetid1 time
Samlet tid1 time 10 minutter
Ret: Bagværk
Antal: 10 snobrød
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken plantedrik fx havre- eller sojadrik
  • 0,5 dl raps- eller olivenolie + ekstra til at smøre skålen
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 250 g grahamsmel eller anden fuldkornsmel
  • ca. 500 g hvedemel

Sådan gør du

  • Dejen kan både æltes i hånden eller i en røremaskine.
  • Rør gær ud med lunken plantedrik. Tilsæt olie, salt og sukker. Tilsæt grahamsmel og herefter hvedemel lidt efter lidt indtil dejen kan æltes med fingrene. Hvis du bruger en røremaskine, kan du evt. bruge lidtmindre mel end angivet. Ælt dejen godt igennem indtil den er smidig og blød. Smør en ren skål med olie og hæld dejen i skålen. Lad den hæve på køkkenbordet i en times tid.  
  • Din snobrødsdej er nu klar til at tage med på ud til bålet. Tagen spiseske og dejskraber med. Skålens indhold giver ca. 10 stykker snobrød.
  • Skrab en håndfuld dej op af skålen, rul den til en lang strimle og sno den rundt om din snobrødspind. Sørg for at den ikke bliver for tyk og at den har samme tykkelse hele vejen, så den også bliver færdigbagt. Den er færdig når snobrødet er gyldent på alle sider, ikke klistrer sig på pinden og nemt løsner sig fra pinden.
  • Server dit snobrød med dit yndlings fyld. Vi elsker at spise det med peanut butter og syltetøj. Det kunne også være mørk pålægschokolade og banan.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.