De er farverige, sprøde og smagfulde – og så tager det ingen tid at smide dem sammen. Jeg havde også sommerruller med i min kogebog Vegansk, men det er stadig en ret jeg laver ofte. Især når jeg har arbejdet hjemme en del, så er det en perfekt frokost hurtigt at smide sammen og på samme måde en nem måde at få grønt indenbords. Jeg elsker mine sommerruller med lækre dips, fx sød chili sauce, teriyaki sauce eller peanut butter dip som jeg også giver dig opskriften på her.
Du kan købe rispapir og tofu i de fleste supermarkeder.
Sommerruller med sprøde grøntsager, tofu og peanut butter dip
En skøn måde at få rå grøntsager indenbords - jeg elsker at dippe med teriyaki sauce, sød chili sauce og peanut butter dip. En nem og lækker frokost eller forret / sideret.
Forb. tid15 minutter min
Samlet tid15 minutter min
Ret: Frokost
Køkken: Vietnamesisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
- 2 små gulerødder
- 1/3 agurk
- 1/2 rød peberfrugt
- 1 pakke tofu medium firm
- 1 blok nudler fx risnudler eller fuldkornsnudler
- 8 stykker rispapir
- 50 g feldsalat eller spinat
- teriyaki sauce
Peanut butter dip
- 1 spsk peanut butter
- 1/2 tsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk chiliflager
- 1/2 tsk citrongræs
- 1/2-1 dl vand
- evt. sojasauce
Sådan gør du
- Snit alle grøntsager og tofu i aflange strimler. Kog nudler efter pakkens anvisning og skyl dem med koldt vand.
- Lav en fad med varmt (ikke kogende) vand og hav alt dit fyld klar.
- Læg et stykke rispapir i vandet i ca. 10 sekunder. Tag det op og læg fyldet på midten af rispapiret: feldsalat, peberfrugt, gulerod, agurk, tofu, nudler og lidt teriyaki sauce. Fold først siderne ind over fyldet og rul den derefter sammen.
- Se video af hvordan jeg ruller dem på min instagram: Englerod
- Læg rullerne til side og lad dem tørre lidt inden du skærer dem over.
Peanut Butter Dip
- Blend peanut butter, krydderier og vand lidt efter lidt. Tilpas konsistensen ved at tilsætte mere vand eller peanut butter, så du får en cremet og lækker dip. Server til de friske sommerruller - du kan også bruge den som dressing til salater.
Noter
Du kan købe rispapir og tofu i de fleste supermarkeder. Rema har fx en god medium firm tofu til formålet. Bruger du en fast tofu vil jeg anbefale dig at stege den på panden først med lidt krydderier.