Nem pastaret med langtidsbagte tomater og linser

Ren hverdagsforkælelse i en pastaret. Denne skønne sag er med en af mine favoritter at food preppe, nemlig langtidsbagte tomater. Det er super nemt at lave, du skær bare cherry eller san marzano tomater over på langs, med hvidløgsskiver,  måske lidt friske krydderurter og hælder en smule olie over og bager dem ved 100 grader almindelig ovn i 4 timer. Så har du de lækreste semi-dried tomater til ugens retter, fx en skøn pastaret som denne, salater eller på ristet brød med avocado. 

Du kan bruge fuldkornspasta eller den pasta du foretrækker, så det er selvfølgelig også nemt at gøre retten glutenfri ved at anvende linsepasta eller anden glutenfri pasta. 

For at gøre det ekstra let bruger jeg ofte linser der er kogt på forhånd fra karton eller dåse. De har de efterhånden i langt de fleste supermarkeder, Netto har fx en økologisk karton linser til omkring 6-7 kroner. Så det er både en billig og nem ret at lave, når du altså har preppet tomaterne tidligere. 

Hvis du ikke har lavet de langtidsbagte tomater, så kan du også stege tomaterne friske på panden med lidt olie og hvidløg og ellers bare følge samme fremgangsmåde, men det vil ikke have helt samme kraftige umamismag, som de langtidsbagte tomater har. 

Vegansk pastaret

Vegansk pastaret med langtidsbagte tomater, grønne linser, champignon og spinat

Husk at du til denne tid skal være i god tid med de langtidsbagte tomater - hvis du ikke har lavet dem på forhånd, kan du også stege friske tomater på panden i stedet.
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: vegansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • 400 g fuldkornspasta
  • 250 g champignon
  • 1 løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 spsk langtidsbagte tomater + ekstra til topping alternativt 250 g små tomater som steges på panden med olie og hvidløg
  • 240 g kogte grønne linser svarer til en dåse drænede linser der er kogt på forhånd
  • 100 g frisk spinat
  • 1/2 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • evt. frisk timian, oregano eller basilikum

Sådan gør du

  • Kog pasta efter pakkens anvisning.
  • Skær champignon i tynde skiver og hak løg fint. Varm en stor pande eller wok med olie og steg champignon og løg. Tilsæt spinat og linser når champignon og løg er helt stegt og champion-stykkerne er gyldne.
  • Hak de langtidsbagte fint i en minihakker, så det bliver som en pesto
  • Si vandet fra den kogte pasta og hæld pastaen på panden og vend det med de hakkede bagte tomater. Vend det hele godt sammen og smag til med salt og godt med friskkværnet peber. Server evt. også med finthakkede friske krydderurter.

Noter

Du finder opskriften på de langtidsbagte tomater her.
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.