Græskarpuré – en basis ingrediens til dine efterårsretter

Græskarpuré eller græskarmos er en basis ingrediens til efteråret. Når du fx vil lave en pumpkin latte, græskarpandekager, græskarmuffins eller andre skønne græskarretter, er det let når du har denne puré liggende i fryseren som du bare kan tage op.

Muffins, brød, latte, pandekager, vafler, hummus, pastasauce og meget mere med græskar. For mig er græskar = efterår og efterårshygge. I min køkkenhave havde jeg selv kæmpe succes med at dyrke græskar, både hokkaido og kæmpe græskar til halloween. Jeg er tosset med græskar.

Har du i øvrigt min tv-debut på DR1 i programmet Madnørderne, hvor jeg laver mad med græskar?  

I programmet høster jeg græskar fra køkkenhaven og laver en høstmiddag udelukkende med græskarretter. Prøv fx disse græskaropskrifter:

Hokkaido græskar opskrifter
græskarmos

Græskarpuré

Når en opskrift kalder på græskarpure eller mos - så hav denne opskrift i baghånden. Du kan fx lave en stor portion og fryse nede i små beholdere. Så kan du let tage det op efter behov. Til denne opskrift bestemmer du selv mængden, for den eneste ingrediens er græskar der skal bages og blendes. Jeg laver selv to små græskar til en god stor portion.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid35 minutter
Samlet tid45 minutter
Antal: 0
Forfatter: Johanne Mosgaard

Ingredienser

  • græskar fx hokkaido græskar eller kæmpe græskar (helst øko)
  • en smule salt

Sådan gør du

  • Start med at forvarme ovnen til 200 grader varmluft.
  • Brug en skarp kniv til at skære græskar over på midten og fjern kernerne. Afhængig af græskarets størrelse kan du skære det i grove stykker, men hvis du bruger et almindeligt hokkaido græskar, kan du blot skære det over på midten. Lad skrællen side på.
  • Læs de halve græskarstykker på en bageplade med bagepapir. Drys med en smule salt og bag i ca. 30-35 minutter. Lad herefter græskaret køle lidt af inden du fjerner kødet fra skrællen.
  • Hæld alt græskarkødet i en blender eller foodprocessor og blend det til en cremet puré.
  • Hæld i frysevenlige beholdere (ikke helt til toppen, da der skal være plads til at det kan fryse) og lad det køle af inden du lægger låg på og stiller dem i fryseren.
  • Tag op efter behov og lad det tø op i køleskabet. Brug det fx til en lækre muffins, græskarhummus, pumpkin latte, græskarpandekager og meget mere.
Græskarpure
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.