I efteråret 2020 havde jeg af flere gange et filmhold fra DR på besøg. Vi skød i alt tre dage til programmet Madnørderne der er blevet sendt i løbet af i år. I et af afsnittene tog jeg seerne med i køkkenhaven og hentede friske grøntsager, som jeg skulle lave smørrebrød ud af. Ikke bare helt almindeligt smørrebrød – men smørrebrød udelukkende med årstidens grønt.
Du kan se afsnittet på DRs hjemmeside lige her.
Jeg lavede også panerede pastinakker i programmet – du finder opskriften her.
Smørrebrød med rødbedehummus og stegte kantareller
Forb. tid15 minutter min
Antal: 0 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
Rødbedehummus
- 240 g kogte kikærter svarer til en dåse drænede kikærter
- 1-2 fed hvidløg
- 1 spak tahin
- 1/2 citron
- 2-3 spsk olivenolie
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- ca. 1/2-1 dl vand
- 100 g revet rødbede
- friskkværnet peber
- salt
Kantareller
- 200 g kantareller
- 2-3 spsk olivenolie
- friskkværnet peber
- 1/2 tsk flagesalt
Sådan gør du
Rødbedehummus
- Du kan enten bruge en stavblender, foodprocessor eller kraftig blender. Blend kogte kikærter med hvidløg, tahin, citronsaft, olivenolie, koriander, koriander, tilsæt vand lidt efter lidt, lidt salt og peber. Blend det revede rødbede sammen med din hummus, til det får en cremet konsistens, men det må gerne stadig have lidt bid fra rødbeden.
Stegte kantareller
- Rens kantarellerne ved at fjerne jord, grannåle mm. (undgå at vaske dem). Varm en pande med olivenolie og steg kantarellerne gyldne. Krydr med salt og peber.
- Server en rugbrødsmad med rødbedehummus og de stegte kantareller.
Smørrebrød: Saltbagte gulerødder med dildmarinade og cashewsprad med hvidløg og urter
Smukt og farverigt smørrebrød med lækre grøntsager - perfekt til vegetarer, veganere og alle os der elsker grønt. Disse saltbagte og dild-marinerede gulerødder er et super alternativ til fx røget laks (uden at prøve at efterligne).
Antal: 0
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
Saltbagte gulerødder med dildmarinade
- 4-5 gulerødder
- ca. 1/2 kg groft salt
- 2 spsk æblecidereddike
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk ahornsirup
- 1/2 tsk røget paprika
- 1 tsk tørret dild
Cashewspread med hvidløg og urter
- 100 g cashewnødder som har lagt i blød i vand natten over
- 1 håndfuld friske urter fx purløg og dild
- 1-2 fed hvidløg
- 1 spsk citronsaft
- ca. 1-1,5 dl vand
- friskkværnet peber
- salt
Sådan gør du
Saltbagte gulerødder med dildmarinade
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skyl gulerødderne og tør dem grundigt med et viskestykke. Drys groft salt i bunden af et lille ovnfast fad og læg gulerødderne ovenpå - dæk dem herefter med resten af saltet, så de er dækket helt af salt. Bag dem i ca. 1 time og 30 minutter.
- Slå forsigtigt saltet væk fra gulerødderne og lad gulerødderne køle helt af imens du laver marinaden. Pisk eddike, olivenolie, sirup røget paprika og dild sammen til en marinade. Skær de saltbagte gulerødder i skiver og læg dem i marinaden i en lufttæt beholder og lad dem trække natten over.
- Dagen efter er de marinerede gulerødder klar til at blive serveret og de kan holde sig en uges tid på køl.
Cashewspread med hvidløg og urter
- Kasser iblødsætningsvandet fra cashewnødder. Blend cashewnødderne med de friske urter, hvidløg, citronsaft og start med at tilføje 1 dl vand - tilsæt evt. lidt mere indtil din cashewspread har den rette konsistens til at smøre på brød. Smag til med salt og peber.
Smørrebræd: Kartoffelmadder med svampemayo
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
Svampemayo
- 30 g tørrede svampe
- 1 dl aquafaba (aquafaba er væsken fra en dåse/karton kikærter)
- 1 tsk dijonsennep
- 1 spsk citronsaft eller æblecidereddike
- 1/2 tsk salt
- 1 knsp friskkværnet peber
- ca. 2-2,5 dl raffineret rapsolie
Kartoffelmadder
- 4 skiver rugbrød
- 6-8 kogte kartofler (jeg har brugt farvede Lily Rose og Purple Rain kartofler)
- smørbar
- frisk karse
Sådan gør du
Svampemayo
- Stil de tørrede svampe i blød i rigeligt vand i en times tid eller mere.
- Si væsken fra kikærterne ned i et deciliter mål og tilsæt dijon-sennep, citronsaft eller æblecider eddike, salt og peber. Blend ingredienserne med en stavblender og tilsæt olie i en tynd stråle, mens du blender, indtil mayonnaisen bliver cremet og tyk.
- Si iblødsætningsvandet fra de tørrede svampe og pres overskydende væske ud af dem. Blend dem med i din mayonnaise - det gør ikke noget at der stadig er små svampestykker tilbage. Smag til med salt og peber.
Kartoffelmadder
- Lav dine kartoffelmadder: smør rugbrød med smørbar. Skær de kogte kartofler i skiver og læg dem på brødet. Top med svampemayo og rigeligt karse.