Mættende og lækker salat med risnudler, sprøde grøntsager, teriyaki stegt tofu og en lækker peanut butter dressing.

Nudelsalat med teriyaki stegt tofu, sprøde grøntsager og peanut butter dressing
Forb. tid15 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Antal: 4 personer
Forfatter: Johanne Mosgaard
Ingredienser
- 200 g risnudler
- ca. 200 g fast tofu
- olie til stegning
- 3-4 spsk teriyaki sauce
- 1/2 rød spidskål
- 1/2 agurk
- 2-3 gulerødder
- 4-5 radiser
- 2-3 forårsløg
- 100 g babyspinat eller mix salat
- 1 lille håndfuld frisk koriander
Peanut butter dressing
- 3 spsk peanut butter
- 2-3 spsk limesaft
- 1-2 spsk sojasauce
- lidt friskrevet ingefær (eller stødt)
- vand efter behov
Sådan gør du
- Kog risnudler efter pakkens anvisning og skyl dem herefter i koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Lad dem evt. lægge i koldt vand indtil anretning af salaten, så du er sikker på at nudlerne bliver helt kolde og ikke klistrer sammen.
- Stegt tofu: Tag tofu ud af emballagen og pres overskydende væske ud med fingrene. Dup tofu med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Skær tofu i små tern. Varm en pande med olie og steg tofu til stykkerne er gyldne. Tilsæt til sidst teriyaki sauce og lad det simre i et par minutter. Stil herefter tofu til afkøling inden du blander det i salaten.
- Halver agurk på langs og skær den i små stykker. Brug en grøntsagsskræller til at lave strimler af gulerødderne. Fjern stok fra midten af spidskål og skær det i helt fine og tynde strimler. Skær også radiser og forårsløg i tynde skiver - inkl. et godt stykke af den grønne del.
- Anret en salat med spinat, risnudler, agurk, gulerodsstrimler,spidskål, teriyaki stegt tofu, forårsløg, radiser og top med frisk og finthakket koriander. Server med peanut butter dressing.
Peanut butter dressing
- Peanut butter dressing: Blend peanut butter, limesaft, friskrevet ingefær og sojasauce. Tilsæt vand lidt efter lidt. Tilpas konsistensen ved at tilsætte mere vand ellerpeanut butter, så du får en cremet og lækker dip.